Forleden talte jeg med en veninde, som fortalte, at hende og hendes mand sjældent talte sammen mere. Hun fortalte, at de stort set heller ikke havde noget sexliv, men at de i hverdagen fungerede fint. De fik løst hverdagens udfordringer sammen og de diskuterede eller skændtes i det mindste aldrig. Hun syntes, at de havde et godt familieliv og at de sammen havde det ok!
Mine alarmklokker bimlede …
Der er ingen tvivl om, at det, vi oftest forbinder med dårlige parforhold, er forhold med konstante konflikter, kronisk dispekt i forhold til hinanden og forskellige former for svigt og tillidsbrud.
Men at se det som en fordel ikke at skændes eller diskutere, er for mig et tegn på, at man har opgivet, at man lever et paralelliv og at man har opgivet at dele tanker og følelser med sin partner.
Studier har vist, at par, som skændes, har større chancer for at holde fast på parforholdet end par, der aldrig skændes.
I et liv sammen vil der altid opstå uenighed, konflikter og diskussioner. Det, at undgå konflikten ved at tie, opfattes helt misforstået, som en måde at bevare freden i hytten på. Når man har denne tilgang til sin kæreste eller ægtefælle, har man konkluderet, at det er nyttesløst at dele sin tanker eller følelser med sin partner. Man tror ikke, at det fører noget godt med sig.
At ”vokse fra hinanden”
At leve i et kærlighedsforhold, hvor man vælger ikke at dele følelser og tanker på godt og på ondt, er en langt større årsag til brud og skilsmisser end det at fortie, de udfordringer, der måtte opstå.
Risikoen for at ”vokse fra hinanden” er næsten uundgåelig og fører til et parforhold bestående af to parallelle liv, som ikke interagerer. Hvis man har børn, bliver dette ofte meget tydeligt, når børnene bliver større eller begynder at flytte hjemmefra.
I et fælles liv vil der altid opstå udfordringer, problemstillinger, der skal luftes og tages stilling til, deles og enes om. At tie stille og undgå disse samtaler, diskussioner eller skænderier får aldrig følelserne og tankerne til at gå væk. De bliver kun sat på stand-by og vil oftset føre til så store irritationsmomenter og spændinger ,at begge parter før eller senere vil ramme et punkt, hvor det at vælge at afslutte forholdet, forkommer at være det eneste rigtige, da man har mistet både sig selv og sin partner hen ad vejen.
Hvor tit hører man ikke tidligere kærester og ægtefæller sige, at ”de voksede fra hinanden”? Alt for ofte - og der ligger en passitivitet i dette udsagn, som er helt uacceptabelt. Alle mennesker er individer, som vokser og vi vokser i alle retninger – og det er skønt og livsbekræftende. Hvis man holder af det menneske, man er sammen med, har valgt at gifte sig med og endda få børn med, er det en livslang opgave, at blive ved og ved. At blive ved med at følge med i hinandens udvikling, tanker, følelser og drømme.
At være hinandens bedste venner gennem livet og dermed nære den kærlighed, der oprindeligt bragte jer sammen er altafgørende for jeres forholds succes. Jeg kan kun sige det for få gange – del dine tanker og følelser hele livet – men vær' frem for alt også lyttende og interesseret. Hvis tavshed bliver jeres middel mod udfordringer i jeres forhold, er I på afveje – så råb hinanden op – men gør det respektfuldt og kærligt!
Hvad kan jeg gøre?
Hvis du oplever, at tavsheden har ramt dit parforhold, så gør noget! Start med at anerkende overfor din partner, at du oplever det sådan. -”Jeg savner dig og synes det er lang tid siden, at vi har talt sammen. Har du lyst til at tale i aften?
Sommetider er det nærliggende at undgå at invitere til den slags samtler af frygt for, hvad der måtte folde sig ud i samtalen. Det kan også være svært at fortælle sin partner, hvis man er ked af noget eller der er noget, der går én på. -”Vi har ikke fået talt så meget her på det sidste. Jeg tror ikke, at jeg er så god til at fortælle dig, hvad jeg tænker og føler og jeg vil også rigtigt gerne høre, hvad du har at sige.” -”Det er lang tid siden, at vores samtaler har været andet end gennemgang af praktiske ting. Jeg savner dig og jeg savner os”.
Råb nu hinanden op!
Ved at tage fat i kommunikationen, åbner i dørene til samhørighed, tillid og følelsen af at være et team. Der kommer intet godt ud af ingenting!