PREP kursus
Plej og styrk din kærlighedsrelation - sammen
I en travl hverdag kan kærligheden have trænge kår. Vi ved det måske godt, men vi ved ikke, hvordan man kommer igang med at ændre vaner og skabe mere kvalitet i en hektisk hverdag
Hvad er et PREP kursus?
Et PREP kursus er et forebyggende kursus for par, hvor I sammen får viden og forskningsbaserede værktøjer til, hvordan I sammen bliver stærkere som et team.
PREP kurser udbydes som regel som holdundervisning, men hos Vores Liv har vi valgt at udbyde kurset for jer som par alene. Der er således hverken tale om gruppearbejde eller traditionel parterapi.
PREP står for Prevention and Relationship Enhancement Program eller lidt frit oversat: ’Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold’. Kurset bygger på forskning i, hvad der hæmmer og fremmer et godt parforhold. I får konkrete redskaber til at kommunikere trygt sammen og får større forståelse for jer selv og hinandens tanker og følelser.
Hvad får I ud af PREP kursus?
- Viden om hvad der skaber succes i jeres parforhold
- Konkrete redskaber til at skabe konstruktive rammer for gode samtaler uden at falde i velkendte faldgruber i hverdagen
- Brugbar indsigt i, hvordan I kan bevare og pleje jeres kærlighed, venskab og intimitet
Kommunikation - gode vaner og ritualer
Ved at øve jer i den gode kommunikation og indføre ritualer omkring, hvordan I samtaler med hinanden, kan I indarbejde gode vaner for livet sammen
Tid og sted
Et Parkursus (PREP) varer i alt 14 timer og da Vores Liv tilrettelægger kurset eksklusivt for jer, er I selv med til at fastsætte tidspunktet for afholdelse af kurset. Kurset kan enten tilrettelægges fordelt over en weekend eller 3-4 hverdage alt efter, hvad der passer jer. Planen for dette følger jer - og ikke omvendt.
Pris
Se under priser